De modige frihedskæmpere og deres indsats må aldrig blive glemt. Vi skylder dem en stor tak for de ofre, som de bragte for Danmark. De bidrog til, at Danmark endte på den rigtige side af kridtstregen. Kampen for frihed og demokrati har også aktualitet for os i dag. Populisme, diktatur og militær aggression vinder frem. Hvis vi ikke lærer af historien, er vi dømt til at gentage den. Vi må aldrig tage demokrati og frihed for givet.Borgmester Mads Skau siger:
Det er en stor ære for Haderslev at have formanden for Folketinget som hovedtaler ved årets Lysfest. Søren Gade har med sin baggrund som forsvarsminister og mangeårige politiker altid været en stærk stemme for frihed og demokrati. Vi ser frem til at høre hans ord og blive inspireret til at fortsætte kampen for de værdier, vi holder så højt – ikke kun i Danmark men i hele Europa.Oberst Lars Nyegaard fra Slesvigske Fodregiment tilføjer:
Lysfesten er en påmindelse om de ofre, der blev bragt for vores frihed. Som militær enhed, der har rødder tilbage til besættelsestiden, er det en ære at deltage i denne fejring og mindes de modige mænd og kvinder, der kæmpede for vores land. Vi står sammen i dag, som vi gjorde dengang, for at beskytte og bevare vores frihed.
