Det er nogle super flotte produkter, vi har været oppe imod i årets konkurrence, så det er vi naturligvis meget stolte over. Men det, der har været vigtigst for mig denne gang, er, at hele familien har været samlet om at lave de her produkter, så det betyder enormt meget for os, siger Jakob Vollstedt, der modtog priserne sammen med sin hustru Lone og sønnerne Frederik og Philip.Sejrene blev hentet med slagterens klassiske frankfurterpølser, en spegepølse med jalapeños samt grillpølsen “Franske fristelser” med persille.
Toppen af poppen
Mere end 500 forskellige slagterprodukter deltog i den indledende runde af konkurrencen, hvor et dommerpanel med overdommer Per Jørgensen, slagtermester hos Allégårdens Slagter i Odense, i spidsen udvalgte fire-fem finalister til hver af konkurrencens syv kategorier. Ifølge overdommeren har niveauet i årets konkurrence været helt i top – og forskellene mellem produkterne minimale:Vi har haft en fantastisk konkurrence med nogle virkelig flotte produkter i alle syv kategorier. Niveauet er skyhøjt, og det er små marginaler, der afgør det. Vi er helt nede i de mindste detaljer for at finde en vinder, så det har bestemt ikke været nogen let opgave, siger han.Han understreger samtidig, at finalisterne alle hører til blandt landets absolut bedste:
Det er jo toppen af poppen, der står i finalen, og alene det at nå hertil er en kæmpe præstation. Alle produkterne er i en klasse for sig – også dem, der ikke løber med titlen. Men vinderne har lige det sidste, der gør forskellen, siger Per Jørgensen.
Vinderne af Danmarks Bedste Slagtervarer:
Danmarks bedste grillpølse (frankfurter/wienerpølse):- Chr. Vollstedt (frankfurter)
- Chr. Vollstedt (jalepanos spegepølse)
- Pølsemageriet (leverpostej med sprødstegt bacontern)
- Slagter Matthiasen (æble og røget salt)
- Slagter Christiansen (lufttørret snackpølse)
- Chr. Vollstedt (franske fristelser med persille)
- Slagter Matthiasen (hasselnød-salami)
