Jeg ser utroligt positivt på, at vi har en investor, der er vil skabe udvikling i Vojens. Det vil få en positiv betydning for hele området og kan styrke det samlede handelsliv. Vi skal have fundet en ny løsning for at afvikle Høtte, og det er vi i god dialog med arrangørerne om, siger Bent Kloster, der er formand for Land- og Byudviklingsudvalget.Haderslev Kommune har gennem noget tid været i dialog med investoren om mulighederne i området, og netop placeringen i vest vil samlet set styrke den udvikling, der er sat gang i i Vojens.
Det vil styrke Vojens at samle handel i byen mod vest og aktiviteter mod øst i området ved hallen. Planerne ligger godt i tråd med vores udviklingsplan og den retning, vi tror på for Vojens. Nu skal vi finde de konkrete løsninger sammen med Høtte, så vi også fremover har en god byfest i Vojens, siger Bo Morthorst Rasmussen, der er næstformand i Land- og Byudviklingsudvalget.Planerne om at bygge boksbutikker i den vestlige del af Vojens kommer kort tid efter nedrivningen af bygningerne på Trekanten 3 i den østlige del af Vojens er afsluttet. Det giver nye muligheder for udviklingen af Vojens og de aktiviteter, man gerne vil skabe omkring hallerne.
