28. juli 2026

|

Pressemeddelelse

Biavlerforeningen for Haderslev og Omegn indgår sponsoraftale med OK

En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Biavlerforeningen for Haderslev og Omegn hver gang bilen tankes eller lades på farten, eller når du bruger strøm i hjemmet – helt uden at det koster ekstra

Biavlerforeningen for Haderslev og Omegn indgår sponsoraftale med OK
Af: OK | Foto: Biavlerforeningen for Haderslev og Omegn

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Biavlerforeningen for Haderslev og Omegn indgår sponsoraftale med OK

En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Biavlerforeningen for Haderslev og Omegn hver gang bilen tankes eller lades på farten, eller når du bruger strøm i hjemmet – helt uden at det koster ekstra

Udover Biavlerforeningen for Haderslev og Omegn støtter energiselskabet OK over 4.000 klubber og foreninger i hele landet.

Biavlerforeningen for Haderslev og Omegn har indgået en ny sponsoraftale med energiselskabet OK. Støtten skal bruges til at anskaffe bidragter i børnestørrelse, så foreningen kan invitere børnehaver og skoler på besøg i Skolebigården og give børn og voksne indblik i bier, insekter og biodiversitet. Foreningen håber desuden på sigt at kunne anskaffe en honningpresser.

Samarbejdet glæder Linda Beck Aarøe, der er kasserer i Biavlerforeningen for Haderslev og Omegn.

Vi har flere sociale arrangementer i løbet af året. Blandt andet mødes begynderholdet og Skolebigårdsholdet hver onsdag med alle andre medlemmer, der har tid og lyst, for at passe Skolebigårdens bifamilier. Her udveksler vi erfaringer og hjælper hinanden over en kop kaffe med de spørgsmål og udfordringer, vi hver især møder i vores egne bigårde. Det hele drives af frivillige, hvor fællesskab, hjælpsomhed, erfaringsudveksling og relationer på tværs af generationer er blandt de største gevinster. Uden de erfarne medlemmers støtte ville mange opgive drømmen om at blive biavler allerede efter den første sæson, siger Linda Beck Aarøe.

Biavlerforeningen for Haderslev og Omegn arbejder for at samle biavlere og andre med interesse for biavl og fremme biavlen gennem møder, foredrag, kurser, udstillinger og praktisk vejledning. Foreningen har 78 medlemmer og driver en Skolebigård bestående af en begynderbigård og en fortsætterbigård. Her undervises nye biavlere i den grundlæggende pasning af bier, mens mere erfarne medlemmer arbejder videre med blandt andet sygdomsforebyggelse, dataindsamling og etablering af nye bifamilier til undervisningen. Honningen fra Skolebigården sælges på markeder og messer og er med til at finansiere materialer til den daglige drift. Derudover afholder foreningen blandt andet to arbejdsdage, to høstdage, Åbent Hus i forbindelse med Biernes Dag, og så deltager de med en bod på den årlige julemesse på Tørning Mølle.

Har du lyst til at støtte Biavlerforening for Haderslev og Omegn, skal du tilknytte dit kort eller din app hos OK. Størrelsen på sponsorchecken afhænger nemlig af, hvor mange der støtter foreningen gennem sponsoraftalen.

Du støtter kvit og frit din lokale forening med 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang du tanker eller lader din bil på farten hos OK – og med 1 øre pr. kWh, når du bruger strøm derhjemme.

Nøgleord
Foreninger & frivillighed
Event Information