Godt Smil Tandlægerne kommer til Haderslev
Mandag d. 2. juni åbner landets førende tandlægekæde, Godt Smil, en topmoderne klinik i hjertet af Haderslev. Det bliver kædens anden klinik i Sønderjylland – og nummer 40 på landsplan.
Borgerne i Haderslev og omegn kan nu se frem til en topmoderne Godt Smil-klinik, der tilbyder tandbehandlinger af høj kvalitet til lave priser.
Priserne er ofte op til 40 % lavere end hos andre tandlæger – især på større tandbehandlinger – så der kan være mange penge at spare.
Godt Smils rejse begyndte i Horsens, hvor den allerførste klinik åbnede tilbage i 2008 i den sydlige del af byen. Siden da er udviklingen gået stærkt, og i dag har Godt Smil 39 klinikker fordelt over hele landet.
Åbningen i Haderslev markerer dermed den 40. klinik i Godt Smil-kæden.
