Torben Clausen A/S har en del nye, spændende projekter. Derfor søger virksomheden en erfaren bore- og skæremand til varierende projekter i hele landet.
Hos Torben Clausen A/S venter en varieret hverdag, hvor medarbejderne lægger sig i selen for at løse opgaverne. Virksomheden prioriterer frihed under ansvar og vægter samtidig et godt kollegialt samarbejde højt.
Torben Clausen A/S forventer, at ansøgeren:
- Har erfaring med diamantboring og skæring
- Kan planlægge og strukturere egen hverdag
- Kan arbejde selvstændigt og i teams
- Sætter en ære i at udføre arbejde af høj kvalitet
- Har B kørekort som minimum, gerne BE kørekort
Torben Clausen A/S tilbyder:
- Et spændende job, hvor ingen dage er ens
- Gode sociale arrangementer
- Ansættelse under overenskomsten Bygge og anlæg
- Løn efter kvalifikationer, sundhedsordning og pensionsordning
- Mulighed for efteruddannelse
Beskrivelse af virksomheden
Torben Clausen A/S er en entreprenørvirksomhed med specialer inden for anlægsarbejde, nedrivning og entreprenørtransport. Dertil har virksomheden egen genbrugsplads med tilhørende jordhotel. Virksomhedens rødder går helt tilbage til 1952. Torben Clausen A/S beskæftiger i dag cirka 125 mand, fordelt på virksomhedens forskellige fagområder.