Tøjeksperten A/S søger nu en Sales Manager til butikken i Haderslev.
I Tøjeksperten A/S' butikker er målet at give kunderne en ekstraordinær god oplevelse. Tøjeksperten A/S har fokus på salg og på kundeservice gennem dit engagement og "ejerskab" af butikken.
Som Sales Manager stræber du altid efter at skabe gode resultater ved at vide, hvordan omsætning konverteres til profit, ved at være en god købmand, en god leder og en god kollega. Gennem involvering af dit team søger du altid efter nye måder, hvorpå du kan optimere omsætningen i butikken, den daglige drift, personalets præstationer og udvikling.
Vil du være den markante leder i butikken og samtidig gå forrest i det daglige salg, er det dig, Tøjeksperten A/S søger.
Salgsdynamo:
Dit primære ansvarsområde er at løfte salget og det økonomiske resultat gennem fremragende ledelse og godt købmandskab. Du brænder for konceptet, har fokus på den effektive drift og har en udpræget vindermentalitet.
Din dagligdag:
- Du sikrer, at din butik er service- og salgsklar.
- Du tilrettelægger butikkens daglige opgaver ud fra faste koncepter.
- Du går forrest som et godt eksempel ved at være synlig på ”gulvet” ved kundebetjening og andre opgaver.
- Du bygger og bruger et bredt netværk til at sikre Tøjeksperten A/S' målsætninger.
En vigtig del af din dagligdag er at sikre dine kunder en ekstraordinær oplevelse og at motivere, coache og udvikle dine medarbejdere, så de yder deres bedste. Som Sales Manager trives du med 100% fokus på at skabe resultater gennem dine kollegaer.
For at få succes i jobbet er det afgørende, at du:
- Har erfaring som leder for salgspersonale.
- Har erfaring med at coache medarbejdere.
- Har høj energi og er bevidst om dit ansvar som Sales Manager.
- Forstår Tøjeksperten A/S' forretning og de lokale markedsforhold.
- Har en stor interesse for mode.
Du har stor indflydelse på den daglige drift af butikken og kan i høj grad præge din egen hverdag. Derfor lægger Tøjeksperten A/S vægt på, at du er god til at planlægge og prioritere dine opgaver og kan bevare overblikket i pressede situationer. Din positive, åbne og direkte personlighed motiverer dine medarbejdere og inspirerer dem til at blive endnu bedre.
Dine muligheder:
Du får frihed under ansvar, attraktive ansættelsesvilkår, herunder en god fast løn og en attraktiv bonusordning forankret i butikkens resultater. Det er et spændende job i spidsen for en butik i Danmarks bedst drevne herretøjskæde.
Slutteligt sørger Tøjeksperten A/S via Tøjeksperten A/S' interne efteruddannelsesprogram for, at din udvikling ikke står stille. I samråd med din Retail Manager tilsikrer Tøjeksperten A/S, at du hele tiden er opdateret med de kvalifikationer, det kræver for at blive en succes i det job, du bestrider.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Retail Manager Tim Thorkildsen.
Tøjeksperten A/S glæder sig til at høre fra dig.