Brænder du for at lave lækker mad og gøre en forskel?
Hospice Sønderjylland er en selvejende institution og en del af Region Syds specialiserede palliative tilbud. Hospice Sønderjylland yder pleje, omsorg og lindrende behandling til uhelbredeligt syge og døende patienter.
Hospice Sønderjylland lægger i sin hverdag stor vægt på den tværfaglige indsats. Denne indsats ydes af læger, sygeplejersker, fysioterapeut, psykolog, socialrådgiver, musiker og præst. Hertil kommer køkken-, teknisk og administrativt personale samt en frivilligkoordinator. Huset har i alt 50 ansatte.
Køkkenet er bemandet af fire ernæringsuddannede. Desuden er en stor gruppe af cirka 40 engagerede frivillige tilknyttet huset, som hjælper med udvalgte opgaver.
Hospice Sønderjylland har plads til 12 patienter. Køkkenet laver dagligt mad til både patienter, pårørende og personale. Hospice Sønderjylland lægger vægt på, at maden bliver lavet fra bunden.
Hospice Sønderjylland søger ernæringsfagligt personale.
Arbejdstiden er primært hverdage kl. 7.00-15.00 og hver tredje weekend kl. 7.00-15.00.
Arbejdsopgaver:- Tilberede og anrette varme og kolde retter til patienter, pårørende og personale.
- Deltage i den daglige produktion i hverdage og hver tredje weekend.
- Deltage i hele produktionsflowet med produktion af kold og varm mad, opvask og rengøring.
- Bidrage aktivt til et godt arbejdsklima og det gode tværfaglige samarbejde mellem personalet og de frivillige knyttet til Hospice Sønderjylland.
- Samarbejde med frivillige i funktioner omkring måltider, servering, afrydning og opvask.
- Ernæringsuddannelse, for eksempel ernæringsassistent, køkkenassistent, cater, kok eller anden relevant uddannelse.
- Være kreativ og nytænkende i madlavningen.
- Være god til at anrette og lægge vægt på små detaljer.
- Være glad for at samarbejde med forskellige faggrupper.
- Stillingen er et barselsvikariat med start den 1. januar 2027 eller hurtigst muligt. Den forventes at løbe frem til den 31. december 2027 eller indtil den faste medarbejder vender tilbage fra barsel.
- Hospice Sønderjylland har driftsoverenskomst med Region Syd og følger derfor de regionale overenskomster. Med baggrund i uddannelsen indplaceres vedkommende under Overenskomst om Løn- og arbejdsforhold for husassistenter m.fl. (husassistenter) eller Overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område (ernæringsassistenter).
- Ansøgningsfrist: 15. november.
- Ansættelsessamtaler: 18. november.
Yderligere oplysninger kan fås hos køkkenleder Malene Iskov, tlf. 9044 0426 eller på www.hospicesoenderjylland.dk.