Lindab i Haderslev søger en dygtig løn- og økonomiassistent

Lindab i Haderslev søger en erfaren løn- og økonomiassistent. Bliv en del af et stærkt team og få en central rolle i virksomhedens økonomiafdeling.

Lindab i Haderslev søger en dygtig løn- og økonomiassistent

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du arbejde hos en af Danmarks bedste arbejdspladser? Vil du være med til at sikre, at lønnen bliver behandlet korrekt og rettidigt? Så er det dig, Lindab A/S mangler.

Du bliver en del af et stærkt team med otte kolleger i økonomiafdelingen, hvor du primært kommer til at varetage lønadministrationen. Dette omfatter alt fra lønbehandling til indhentning af refusion i forbindelse med sygdom og barsel, samt andre opgaver inden for økonomi og bogholderi. Lindab A/S prioriterer samarbejde højt og støtter hinanden i hverdagens opgaver.

Du får din daglige gang på hovedkontoret i Haderslev.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Lønkørsel for timelønnede og funktionærer
  • Personaleadministration
  • Administration af ferie, sygdom og barsel
  • Refusionsanmodninger
  • Lønafstemning
  • Support i forbindelse med tidsregistrering
  • Udarbejdelse og indberetning af løn- og fraværsstatistik
  • Dataudtræk i Excel
  • Diverse opgaver inden for økonomi og bogholderi

Om dig:

  • Du har god erfaring med løn- og personaleadministration.
  • Du er struktureret, detaljeorienteret og administrativt stærk.
  • Du har et godt kendskab til at indhente refusion for sygdom og barsel og kender barsels- og sygedagpengeloven.
  • Du har kompetencer inden for tidsregistreringssystemer.
  • Du har gode kompetencer i Excel.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med Personale Manager og SP-tid fra Paychex.

Lindab A/S tilbyder et spændende job, hvor omgangstonen er let, og du får frihed til at udfolde dig i et uformelt og attraktivt arbejdsmiljø. Lindab A/S er en jordnær virksomhed med værdier, som efterleves i hverdagen.

Som en del af lønpakken får du en attraktiv sundhedsforsikring samt en pensions- og fritvalgsordning. Det er desuden muligt at blive en del af en lækker frokostordning og en lokal personaleforening.

Lyder ovenstående som et job for dig? Så ser Lindab A/S frem til at modtage din ansøgning.

Vil du høre mere?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Jan Studsgård på tlf. 7323 2360.

Dit CV uploades ved at trykke på ”Ansøg”. Lindab A/S behandler ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Lindab A/S
Location Icon
Adresse langkær 20, 6100, Haderslev
Calendar Icon
Kontaktperson Jan Studsgård
phone Icon
Telefon 73232360
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

langkær 20, 6100, Haderslev

Se større kort