Én af Danmarks bedste arbejdspladser er fortsat i vækst og søger derfor en dygtig medarbejder, der sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde.
Har du erfaring med produktionsarbejde og vil prøve kræfter med et spændende og udfordrende produktionsmiljø? Er du ledig og måske på udkig efter et brancheskift? Eller har du lyst til at skifte over til en af de mest velrenommerede arbejdspladser i Danmark? Så skal du endelig læse videre.
For Lindab, beliggende i Haderslev, søger Randstad A/S en produktionsmedarbejder til et vikariat, der løber året ud, med mulighed for forlængelse.
ArbejdsopgaverRandstad A/S søger en medarbejder, der skal arbejde som operatør i produktionen. Du skal tage fra på en maskine, der producerer ventilationsrør. Rørene skal visuelt kvalitetskontrolleres, og der skal klippes lidt i metallet.
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af følgende:
- Maskinbetjening
- Kvalitetstjek og bearbejdning af emner
Din baggrund er ikke afgørende, men dit gåpåmod og lysten til at blive en del af Lindab er derimod. Hvis du kommer med erfaring fra en lignende stilling, vil det være en fordel, men det er på ingen måde et krav.
Følgende er en forudsætning for at komme i betragtning til jobbet:
- Du vægter sikkerhed, både din egen og dine kollegers.
- Du har lysten og modet til at lære nye færdigheder.
- Du kan bruge dine hænder og har basale færdigheder med håndværktøj.
- Du er mødestabil.
- Du taler og forstår dansk.
Lindab har stort fokus på sikkerhed og sikker adfærd på arbejdspladsen og tilrettelægger arbejdet, så ingen risikerer at komme til skade på jobbet. Samtidig ønsker Lindab at være branchens mest attraktive arbejdsplads, skabt på ansvarlige værdier vedrørende bæredygtighed, innovation og mangfoldighed.
Lindab har dedikerede medarbejdere, der er villige til at gøre en ekstra indsats, og Lindab er fire år i træk certificeret som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser.
Under din oplæring får du tildelt en mentor, som vil sikre, at du kender din vej rundt på fabrikken. Det er også din mentor, der sikrer, at du kender dine opgaver og har forudsætningerne for at kunne udføre dem bedst muligt.
Du vil modtage løn efter lokalaftale samt fritvalgsordning og pension efter Industriens Overenskomst.
Arbejdstiden er søndag 23:00 - 07:00 mandag og tirsdag-fredag fra 00:00 - 07:00. Der er således tale om en femdages uge, hvor du går på weekend fredag morgen klokken 7:00.
Stillingen er et vikariat, der indledningsvis løber året ud. Der kan være mulighed for en eventuel forlængelse.
Hvis ovenstående har fanget din interesse, ser Randstad A/S frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Bjarne Dalsgaard på tlf. 92926477.