Efter år med udvidelser, ønsker Gram Slot at løfte niveauet på Gram Slots 7 kvæggårde i og omkring Vedsted (nær Vojens, E45 frakørsel 69).
Du skal sikre, at ejendommene præsenterer sig pænt, det vil sige fremstår ryddelige og velholdte, og du skal derfor være et ordensmenneske og have gode, praktiske færdigheder. Til større opgaver får du hjælp fra Gram Slots kvæg- eller håndværkerteam. Du får mulighed for at indrette et værksted/opbevaringsrum på en af gårdene, så selvom du arbejder selvstændigt, har du kollegaer helt tæt på i dagligdagen.
Opgaverne er blandt andet:
- Sikre at gårdene fremstår ordentlige og uden rod, det vil sige at få lavet en plan for, hvordan ejendommene skal se ud, få effektueret planen, og igennem kvægbrugslederen få formidlet, hvad medarbejderne skal gøre i dagligdagen.
- Daglig vedligeholdelse af udearealerne, det vil sige at klippe græs, rive grusarealer og klippe kanter.
- Vedligeholde bygninger (stalde, lader, stuehuse), eksempelvis male eller kalke.
- Mindre reparationsopgaver.
Stillingen er på fuld tid, og løn fastsættes efter 3F overenskomst. Det er en nyoprettet stilling underlagt kvægbrugsleder Lauge Jakobsen. Kontakt Lauge Jakobsen på telefon eller via mail LKJ@gramslot.dk. Gram Slot afholder samtaler løbende.