Vil du arbejde et sted, hvor faglighed, udvikling og sammenhold går hånd i hånd?
I Ambulance Syd er der gode muligheder for work‑life balance og et fleksibelt arbejdsliv, hvor der er plads til både et aktivt arbejdsliv og et velfungerende privatliv. Blandt andet via Region Syddanmarks frihedsportal har du, inden for nogle faste rammer, gode muligheder for at få fri, når du har brug for det. Læs mere længere nede i opslaget om frihedsportalen, som kan bidrage til et fleksibelt fritids- og arbejdsliv.
Region Syddanmark søger to områdereddere til Sønderjylland.
Det drejer sig om følgende stillinger:
- Døgn Områderedder - Hovedstation: Haderslev + Understationer: Skærbæk, Tønder, Løgumkloster
- Døgn Områderedder – Hovedstation: Haderslev + Understationer: Vojens, Toftlund, Løgumkloster
Når du sender din ansøgning, får du mulighed for at krydse af og vælge, hvilken/hvilke af områderedderstillingerne du er interesseret i.
Dagligdagen som områderedder i Sønderjylland
Som områderedder i Sønderjylland bliver du en central del af det lokale sundhedsvæsen på tværs af flere stationer, både store og små, og får rig mulighed for at bruge hele din faglighed.
Du bliver knyttet til fire stationer, hvoraf én er din base som ”hjemmestation”. Du tildeles vagter og indgår fast i driften på disse fire stationer. Det betyder, at du både vil opleve:
- stationer med kortere afstand til nærmeste sygehus og øvrige ressourcer
- stationer, hvor der kan være langt til nærmeste sygehus og lægebil, og hvor du i længere tid står med patienten
På tværs af stationerne er du med til at sikre en hurtig, sammenhængende og professionel præhospital indsats i hele området. Sammen med dine kolleger:
- løfter du opgaven med stolthed og høj faglighed
- tager du aktivt del i de præhospitale beslutninger og skaber tryghed for borgerne
- er du med til at skabe velfungerende patientforløb
Du arbejder i et tæt, tværfagligt samarbejde med lokale læger, kommunal hjemmepleje og plejecentre og oplever tydeligt, at I sammen gør en reel forskel for både borger og sundhedsvæsen.
Uanset om du er på en større eller mindre station, står du ikke alene, hverken fagligt eller kollegialt. Stationerne er kendetegnet ved:
- et stærkt kollegialt fællesskab og tæt makkerskab
- en kultur, hvor alle løfter i flok, hjælper hinanden med at bytte vagter og får hverdagen til at hænge sammen
- ledere, der er nærværende, og hvor du bliver set, hørt og inddraget i udviklingen af både stationerne og den præhospitale indsats
Som områderedder er der gode muligheder for work‑life balance og et fleksibelt arbejdsliv, hvor der er plads til både et aktivt arbejdsliv og et velfungerende privatliv.
Det er et job til dig, der ønsker faglige udfordringer, motiveres af fællesskab og sammenhold og har lyst til at tage ansvar, tænke i løsninger og være en stolt medspiller i den præhospitale indsats i Sønderjylland.
Ambulance Syd som arbejdsplads
Region Syddanmark er i konstant udvikling, og du får medansvar for at drive den præhospitale indsats fremad.
Du bliver en del af Region Syddanmarks ambulanceberedskab, som tæller ca. 750 ansatte. I Ambulance Syd har Region Syddanmark en uformel omgangstone og et socialt miljø med plads til forskellighed og faglig sparring.
Region Syddanmark er en del af en samfundskritisk funktion, som har stor betydning for det danske sundhedsvæsen, hvilket kræver dygtige medarbejdere med stort engagement.
Region Syddanmarks mission er ”det rigtige tilbud til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt” – både ude i marken og på telefonen. Det handler om, at Region Syddanmark skal give den bedste og mest hensigtsmæssige hjælp til borgerne.
Region Syddanmark tilbyder dig:
- et job med fleksibilitet i hverdagen og frihed til at vælge din arbejdstid. Med Region Syddanmarks frihedsportal har du, inden for nogle faste rammer, gode muligheder for at få fri, når du har brug for det.
- et job med et stort fagligt indhold, hvor du i samarbejde med dine kolleger bruger hele din faglighed og gør en forskel
- en spændende, omskiftelig og alsidig hverdag
- udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
- et kollegialt og socialt fællesskab med et stærkt sammenhold på tværs af organisationen
- trygge og ordnede arbejdsforhold
Din profil
Region Syddanmark forventer, at du:
- er uddannet ambulancebehandler eller paramediciner – og har solid erfaring
- kan og vil arbejde på tværs af stationer
- har gode samarbejdsevner
- er robust, ansvarsbevidst og kan bevare overblikket i pressede situationer
- er empatisk og professionel i mødet med borgere og pårørende
- er mødestabil og fleksibel
Praktiske oplysninger
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem Region Syddanmark og FOA.
For at blive ansat som ambulancebehandler skal du have gyldigt uddannelsesbevis som ambulancebehandler og gyldigt kørekort kategori C.
Er du paramediciner, skal du have gyldigt uddannelsesbevis som paramediciner, gyldigt kørekort kategori C og gyldig paramedicinerautorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Du bedes vedhæfte alle beviser til din ansøgning.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du har gyldigt kørekort kategori C, eller kan opnå dette inden for en nærmere aftalt periode.
Ansættelse er med start snarest muligt.
Der indhentes børneattest samt straffeattest inden ansættelse.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte chefkonsulent Jan Krogh tlf. 5158 9036 eller områdeleder Brian Pedersen tlf. 2118 6920 for en uforpligtende snak.
Du kan læse mere om Ambulance Syd på Region Syddanmarks hjemmeside www.ambulancesyd.dk.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 2. september 2026.
Region Syddanmark forventer at afholde samtaler i uge 38 og 39.