Souschef søges til SuperBrugsen i Haderslev

SuperBrugsen i Haderslev søger en motiverende souschef. Grib muligheden for at blive en central del af ledergruppen i en dynamisk butik!

Souschef søges til SuperBrugsen i Haderslev

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Som souschef vil du:

  • Motivere, engagere og udvikle butikkens medarbejdere.
  • Indgå som en vigtig del af butikkens ledergruppe.
  • Sørge for, at butikken altid fremstår salgsklar og dynamisk.
  • Få et lederjob med stor frihed til at udvikle og igangsætte lokale initiativer sammen med resten af ledergruppen.
  • Få et godt afsæt til din videre karriere i SuperBrugsen.
  • Få en løn, der passer til dine kvalifikationer, samt personalekøbsordning for dig og din husstand.

Du bliver en del af en 1600 m² butik med i alt 55 medarbejdere. SuperBrugsen har dygtige og servicemindede medarbejdere, der altid er klar til at hjælpe SuperBrugsens mange kunder og sikre en høj butiksstandard.

Butikken har nedkølet Frugt & Grønt, betjent slagter og delikatesse, en høj ferskvareprofil og Brødcooperativet. Der er en stor parkeringsplads med OK-tankanlæg.

Din hverdag som souschef:
Som souschef er du sammen med uddeleren og resten af ledergruppen ansvarlig for butikkens drift, dynamik og ledelse af medarbejderne. Du arbejder således med:

  • Budgetter, salgsplanlægning og salgsopfølgning.
  • At sikre basis er på plads.
  • At sikre, at butikken altid er sæson- og salgsklar.
  • Lede, motivere og coache medarbejderne i dagligdagen.
  • Resten lærer SuperBrugsen dig.

En stor del af tiden bruger du i butikken, hvor du, sammen med den øvrige ledergruppe, står for meget af den daglige ledelse af medarbejderne. Med SuperBrugsens stærke lokale forankring er din kontakt med kunderne yderst vigtig. Du er udadvendt og tager dig tid til at tale med kunderne, lære deres behov at kende og for at opbygge gode relationer. Service skal have konstant fokus.

Få en karrierestilling, hvor du videreudvikler dig som leder:

Som souschef får du mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige ledelsesmæssige udfordringer i en butik med mange medarbejdere. Da du fungerer som stedfortræder for uddeleren, vil der være mange beslutninger, du selvstændigt kommer til at træffe. Stillingen betragtes som en udviklingsstilling, hvor du bliver klædt på som købmand og leder.

SuperBrugsen søger en souschef med følgende baggrund:

  • Du kommer som minimum fra en stilling som salgsleder eller souschef og har erfaring fra dagligvarehandlen.
  • Du er dynamisk, positiv og en fagligt stærk købmand med stort K.
  • Du har erfaring med ledelse af medarbejdere.
  • Du formår at gribe og holde mange bolde i luften.
  • Du har erfaring med brugen af regnskab og nøgletal og gerne kendskab til Coops interne systemer.

Som person er du en teamplayer, der tør gå forrest. Samtidig er du god til planlægning og til at igangsætte de rette initiativer på de rette tidspunkter. Du skal også være forudseende og kunne se, hvad fokus skal være i butikken både på kort og længere sigt.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Salgschef Bjørn Kidmose på tlf.: 25 37 08 04 eller HR Forretningspartner Allan Gummer på tlf.: 60 38 99 82.

Send din ansøgning via den online ansøgningsformular senest den 27. september 2026. Samtaler vil blive afholdt løbende.

SuperBrugsen går op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø og søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.

Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor SuperBrugsen ser forskellighed som en styrke. SuperBrugsen ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn SuperBrugsen
Location Icon
Adresse Jomfrustien 40, 6100, Haderslev
Calendar Icon
Kontaktperson Allan Gummer
phone Icon
Telefon 60 38 99 82
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Jomfrustien 40, 6100, Haderslev

Se større kort