Er du personen, som med dit gode købmandskab kan skabe salg og et godt arbejdsmiljø, og som fremstår som den erfarne leder? Så finder du her et job, hvor du får det fulde ansvar for butikkens performance. Har du ledelseserfaring inden for detailbranchen, og har du lyst til at være en del af en ambitiøs og succesfuld kæde, som er i gang med at erobre hele Danmark?
BigDollar er et søsterselskab af den succesfulde svenske butikskæde Dollarstore, som omfatter mere end 130 butikker. Kæden er Sveriges hurtigst voksende lavpriskæde, men ambitionerne er endnu højere.
Butikkerne er store varehuse med et salgsareal på omkring 3000-3500 m2 og omfatter et sortiment på 15.000 varenumre på tværs af flere nonfoodkategorier. Kæden drives efter devisen om godt købmandskab, som levner plads til lokal udfoldelse, store og inspirerende vareoplæg samt stærke prisbudskaber. Hos Ahlberg Dollarstore ApS er man chef i eget hus.
Jobbet
Som souschef i BigDollar har du det overordnede ansvar i Ahlberg Dollarstore ApS' butik i Esbjerg, når butikschefen ikke er til stede. Du vil sammen med butikschefen stå i spidsen for butikkens performance og skal sikre, at kunderne hver dag møder en salgsklar butik og topmotiverede medarbejdere.
I rollen som souschef er du medansvarlig for butikkens drift og ledelse. Du har personaleansvar for omkring 15-20 medarbejdere, som er både deltid og fuldtid.
Hos BigDollar planlægger du sammen med butikschefen hver dag dine arbejdsopgaver. Du prioriterer, uddelegerer og styrer teamet gennem dagens opgaver, og du vil få rig mulighed for at være selvbestemmende i egen butik. Det er fx helt op til dig at beslutte og prioritere endegavle, indgangsparti og disponering i butikken ud fra din sans for det gode købmandskab.
Hos BigDollar tror Ahlberg Dollarstore ApS på, at kunderne godt kan selv, og derfor er Ahlberg Dollarstore ApS' fornemmeste opgave, at de kan få et bredt sortiment til en lav pris. Ahlberg Dollarstore ApS markerer Ahlberg Dollarstore ApS blandt andet ved store og inspirerende vareoplæg.
Ahlberg Dollarstore ApS tilbyder desuden attraktive arbejdstider og gode interne karrieremuligheder.
Du coaches af og refererer til butikschefen.
Dine ansvarsområder og -opgaver:
- Du skaber arbejdsglæde og høj trivsel og udvikler dine medarbejdere
- Du skaber en ”jeg kan, jeg vil” kultur
- Du planlægger og opsætter resultatorienterede mål for din butik og dine medarbejdere
- Du giver Ahlberg Dollarstore ApS' medarbejdere de nødvendige beføjelser til at drive effektiv butiksdrift
- Du identificerer, rekrutterer og udvikler fremtidens talenter sammen med butikschefen
- Du følger løbende op på butikkens layout og dynamik ift. salgsprioriteter og sæsonaktualitet
- Du sikrer, at teamet løber samme vej og gerne i højt tempo.
Dine kompetencer:
- Du har med erfaring fra detailbranchen en god forretningsforståelse, hvor du ligeledes har erfaring inden for ledelse.
- Du er struktureret og planlægger således, at butikkens ressourcer udnyttes optimalt
- Du har forståelse for tal og logiske processer og kan træffe hurtige beslutninger, når det er nødvendigt
- Du fungerer godt i en vekslende hverdag, hvor du kan holde overblik og sikre, at butikken altid fremtræder fra sin bedste side.
Man kan derudover sige om dig, at du:
- Er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger
- Er inspirerende og har lyst til at gå forrest for at sætte det gode eksempel
- Du har købmandsblod i årerne og har både lysten og evnen til at løfte ansvaret for din egen butik.
- Du er positivt indstillet og ønsker selv, samt opfordrer dine kolleger, til at få det bedste ud af hver arbejdsdag
- Du er en naturlig leder, som ser stor værdi i at vejlede og coache dine medarbejdere
- Er smilende og imødekommende og har et vindende væsen
I Danmark er der indtil nu BigDollar-butikker i Næstved, Brønderslev, Hjørring, Holbæk, Frederikshavn, Randers, Grenå, Aalborg, Esbjerg, Skive, Guldborgsund og Ringsted. Yderligere BigDollar-butikker åbner fordelt i Danmark i 2026. BigDollar har alt undtagen fødevarer – herunder legetøj, party, værktøj, køkkenting og sæson. Sortimentet omfatter både kendte og mindre kendte mærker, og det er kvalitetsvarer, bare til gode priser! Læs mere på www.bigdollar.dk.