Vi søger en praktisk og teknisk stærk medarbejder

SØNDERJYDSK KÅL ApS søger en praktisk og teknisk dygtig medarbejder. Har du hænderne skruet rigtigt på og lyst til en alsidig hverdag?

Vi søger en praktisk og teknisk stærk medarbejder

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

SØNDERJYDSK KÅL ApS har travlt og søger en alsidig medarbejder, der har hænderne godt skruet på og kan hjælpe med at holde produktionen kørende.

Medarbejderens primære opgaver vil være:

  • Fejlfinding, teknisk problemløsning og mindre reparationer på produktionsudstyr og maskiner.
  • Vedligeholdelse af produktionsfaciliteter, maskiner og udendørsarealer.
  • Praktiske og alsidige opgaver, der får hverdagen til at fungere.
  • At træde til, hvor der er behov – også ved sygdom og fravær blandt kolleger.
  • Hjælpe med den daglige produktion, pakning og håndtering af varer.
  • Hjælpe med klargøring af ordrer, vareudlevering og levering til kunder.

Virksomheden forestiller sig, at den rette medarbejder:

  • Er teknisk anlagt og god til at finde løsninger, når noget driller.
  • Er praktisk orienteret og ikke bange for at tage fat.
  • Er fleksibel og trives med en varieret arbejdsdag.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for at få opgaverne løst.
  • Er indstillet på, at arbejdet ved behov kan foregå både dag og nat.

Arbejdstid og sæson

Den normale arbejdsdag vil være på dagholdet, men ved tekniske fejl eller sygdom kan det blive nødvendigt at træde til på andre tidspunkter – også om natten. SØNDERJYDSK KÅL ApS søger derfor en medarbejder, der er fleksibel og kan hjælpe med at sikre, at produktionen kører, når behovet opstår.

I starten af hver produktionssæson har virksomheden en travl periode, hvor der må forventes ekstra timer, indtil produktionen er godt i gang, og der kommer ro på.

Herefter falder arbejdstiden til et mere stabilt niveau, som typisk ligger omkring 42 timer om ugen.

De ekstra timer afspadseres i perioden uden for sæsonen, hvor arbejdstiden maksimalt er 37 timer om ugen. Her er der stor fleksibilitet og gode muligheder for selv at tilrettelægge sin arbejdstid, så længe de nødvendige opgaver bliver løst, og virksomheden er klar til næste sæson.

SØNDERJYDSK KÅL ApS tilbyder en alsidig hverdag i en virksomhed, hvor der er kort fra tanke til handling, og hvor medarbejderens indsats gør en konkret forskel.

Lyder stillingen som noget for dig? SØNDERJYDSK KÅL ApS opfordrer interesserede til at kontakte dem for at høre mere om den.

post@soenderjydsk-kaal.dk

Kørekort:
B Almindelig bil

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 28.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn SØNDERJYDSK KÅL ApS
Location Icon
Adresse Hirsevej 19, 6100, Haderslev
Calendar Icon
Kontaktperson Steffan Kyhl
Email Icon
Email s.kyhl@soenderjydsk-kaal.dk
phone Icon
Telefon 27296066
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Hirsevej 19, 6100, Haderslev

Se større kort