Skip to main content
1. oktober 2025

Lokalkendt møbelsælger fra Brenderup har nu sin gang i Vamdrup Møbelhus

Nu kan du igen handle med René Andersen, en velkendt og erfaren møbelsælger fra Brenderup, hos Vamdrup Møbelhus.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: René Andersen /Vamdrup Møbelhus

Efter mere end 30 år hos Bolighuset Werenberg, hvor han blev kendt for sin passion for design og kundeservice, fortsætter René nu sin karriere i Vamdrup til glæde for både nye og tidligere kunder. Hos Vamdrup Møbelhus står han klar med sin store erfaring og personlige rådgivning, når du skal finde nye møbler til hjemmet. René har et klart mål, når han hjælper kunder med at finde deres næste møbel:

God rådgivning og vejledning skal altid prioriteres højt, når man skal købe nye møbler.

Sønderjyllands største udvalg af kvalitetsmøbler

Vamdrup Møbelhus tilbyder et af Syd- og Sønderjyllands største udvalg af kvalitetsmøbler fra sofaer og senge til spiseborde og opbevaringsløsninger. Sortimentet består udelukkende af møbler fra anerkendte leverandører, som René og resten af holdet vil guide dig igennem, så du får præcis dét møbel, der er det rigtige for dig.

Stolebussen – komfort direkte til døren

En særlig service, som Vamdrup Møbelhus tilbyder, er Stolebussen. Den mobile udstilling bringer et udvalg af senior- og løftestole direkte hjem til kunder i hele Sønderjylland. Her kan man prøve stolene i egne omgivelser og få dem tilpasset individuelt med hensyn til højde, materiale og farve.

Design din egen sofa

Hvis du drømmer om at designe en sofa efter egne ønsker, så tilbyder Vamdrup Møbelhus fleksible modulsofaer, som du selv kan designe online. Tegningen kan printes og medbringes i butikken, hvor René og resten af teamet står klar til at hjælpe med pris og tilpasning.

Vamdrup Møbelhus har adresse på Søndermarken 1, 6580 Vamdrup.