06. februar 2025

Mand sigtet for flere tilfælde af kontaktbedragerier

En 25-årig mand fra Aarhus blev onsdag anholdt og er nu sigtet for flere kontaktbedragerier. Anholdelsen fandt sted i Haderslev. Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Kolding kl. 11.00.

Mand sigtet for flere tilfælde af kontaktbedragerier
Af: Syd- og Sønderjyllands Politi | Foto: Canva

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
En mistænkelig adfærd ved en hæveautomat i Haderslev førte onsdag til, at en 25-årig mand fra Aarhus blev anholdt af Syd- og Sønderjyllands Politi. Manden blev observeret ved en hæveautomat i Haderslev, hvor han bar mundbind og forsøgte at foretage en hævning. Den 25-årige forsøgte at flygte fra stedet, og i den forbindelse smed han et hævekort væk, som ledte politiet på sporet af en mulig forbrydelse.
Ikke første gang
Hurtig og effektiv efterforskning samt tæt samarbejde mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi viste, at manden havde anskaffet sig hævekortet ved at udgive sig for at være en anden, og dermed havde snydt en ældre kvinde i Christiansfeld til at udlevere kortet. Videre efterforskning af mandens færden har ført til yderligere sigtelser for kontaktbedragerier. Manden er derfor ligeledes sigtet for et forhold om kontaktbedrageri begået i Jelling den 31. januar 2025 og for to tilfælde af kontaktbedrageri begået i Børkop den 31. januar 2025. Sydøstjyllands Politi fremstiller manden i grundlovsforhør ved Retten i Kolding kl. 11.00. Der anmodes om dørlukning.
Event Information