Modstand mod stort kystsikringsprojekt i oversvømmelsestruet sommerhusområde vokser
Høringssvarene fra sommerhusejerne strømmer ind - og de fleste er meget kritiske overfor kommunes planer.
Haderslev Kommunes planer om at etablere et kystbeskyttelseslag i sommerhusområdet Hejsager og Kelstrup falder ikke i god jord hos de lokale sommerhusejere. Få dage før høringsfristen den udløber, er der kommet over 60 høringssvar og stort alle siger nej tak, fordi der endnu ikke er lavet planer for, hvad en kommende kystsikring kommer til at koste den enkelte sommerhusejer. - Jeg kan på ingen måde acceptere etablering af et digelag, før der er en endelig fordelingsnøgle på plads, skiver Stig Kongsted Hansen, der har sommerhus i Kelstrup.Hvem skal betale Han skriver også i sit høringssvar, at de netop valgte at købe et sommerhus til en højere pris i et område, der var sikret mod oversvømmelse. Derfor mener han som udgangspunkt slet ikke, at han skal være med til at betale for en kystsikring, der ikke kommer ham til gode. - Jeg mener, at man selv har et ansvar for, hvor man bor, siger Stig Kongsted Hansen.Frist for svar udløber snart Det er planen at et kommende kystbeskyttelseslag skal samarbejde med Haderslev Kommune om at gennemføre kystbeskyttelsesprojektet Vores Kyst. Det skal bestå af repræsentanter fra sommerhusområderne og kommunen. Høringsfasen varer frem til 5. maj og handler om et udkast til vedtægterne for et kommende kystbeskyttelseslag.Mangler svar på prisen I et andet høringssvar skriver sommerhusejer Thomas H. Schmolke, at Haderslev Kommune på det foreliggende grundlag ikke lovligt kan træffe beslutning om etablering af et kystbeskyttelseslag eller pålægge bidragspligt. Han mener heller ikke, at de sommerhusejere der ikke er i risiko for oversvømmelse, kan blive tvunget til at være med til at betale til kystsikringen.Alle skal bidrage Med Vores Kyst vil Haderslev Kommune sikre sommerhusområdet fra Blokhusskoven i Kelstrup til Hejsager Strandby. Det skal ske ved at etablere sikring i forskellige højder langs kysten. Prisen vurderes til 102 millioner kroner og alle udgifter til projektet finansieres af de grundejere, som er beliggende indenfor projektområdet.
